The College
Regent College, der er verdenskendt for deres innovative idéer og praksisser, var den første teologiskole i Nordamerika til at gøre uddannelse af lægfolket – alle uden kvalifikationer til det professionelle præsteembede – til deres centrale fokus. Regent College, der blev grundlagt i 1968 i Vancouver, Canada, og som er tilknyttet University of British Columbia, har over 600 fuldtids- og deltidsstuderende fra over 40 lande, og de repræsenterer derfor over 30 trosretninger.
IT-chef Cam Tucker arbejder med et team på tre om at administrere IT- og sikkerhedsdriften for skolens undervisere, medarbejdere og studerende. Hans team administrerer over 130 arbejdsstationer. "Regent College tilbyder et helt særligt miljø for internationale studerende og er en af de få teologiskoler, der tilbyder sessioner i forårs- og sommerferien. Det holder IT-teamet godt beskæftiget hele året."
Udfordringen
For Cam er skolens vigtigste sikkerhedsprioritet at forhindre ransomware – især CryptoLocker. "I og med CryptoLocker-ransomware angriber flere universiteter og låser følsomme data mod betaling af løsepenge, er vi nødt til at finde effektive måder at forhindre det på, eller i værste fald overleve det," siger han. "Cyberkriminelle kan narre slutbrugere til at klikke på et mistænkeligt link, men med avanceret sikkerhed har vi en bedre chance for at overvåge og blokere enhver mistænkelig aktivitet på forhånd."
Løsningen
I takt med stigningen af CryptoLocker-tilfælde var det et godt tidspunkt for skolen at opgradere fra deres gratis version af Avast Antivirus til en mere omfattende sikkerhedsløsning. Cam valgte Avast Business Antivirus og virksomhedens cloudbaserede Management Console.
"Heldigvis har vi aldrig haft et CryptoLocker-tilfælde, men vi ved, at det er mere kritisk end nogensinde at gardere sig med avanceret beskyttelse," forklarer Cam. "Vi har altid været glade for de mange funktioner i den gratis Avast Antivirus-software, og erhvervsversionen fortsætter med at få fremragende scorer og anmeldelser for malwaredetektering, så beslutningen om at skifte til Avast Business Antivirus gav rigtig god mening."
Efter at have installeret softwaren fik teamet mere ro i sindet, velvidende at truslerne blev fanget og blokeret. "Vi er særligt begejstrede for softwarens Adfærdsskjold, eftersom det er specifikt udviklet til at identificere og blokere ransomware," siger Cam. "Det giver os en god tryghed og sikkerhed."
Resultaterne
For Cam har softwarens evne til at overvåge og blokere ransomware og andre ubehagelige cybertrusler givet en klar fordel. Han anslår også, at hans team har forbedret deres effektivitet, da softwaren har været meget nem at installere og administrere via cloudkonsollen.
"Vi har forbedret vores ransomwaredetektering samt vores evne til at overvåge trusler, i det sekund de sker, med nye teknologier som Adfærdsskjold. Det giver os en konstant tryghed at vide, at vi altid er ét skridt foran de cyberkriminelle. Vi er meget tilfredse med opgraderingen," afslutter Cam.